The Outer Worlds har alligevel PS4 Pro-forbedringer efter forvirrende udtalelser

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-17

Efter den kontroversielle udtalelse blev offentliggjort har Private Division afsløret via Twitter, at der faktisk er PS4 Pro-forbedringer alligevel, nemlig en opskalering til 4K fra 1440p. Præcis hvorfor den pågældende repræsentant så sagde at der ikke var det forbliver et mysterium. Den originale historie følger:

Vi har vidst i noget tid at Private Division har kørt et lille samarbejde med Xbox-platformen for at promovere The Outer Worlds, som vist giver god mening, taget i betragtning af at Microsoft nu ejer udvikleren Obsidian Entertainment. Det betyder blandt andet at spillet bliver tilgængeligt på Game Pass på PC, men også at der er særlige forbedringer i Xbox One X-versionen.

Men hvad så med PS4 Pro? Ja, The Outer Worlds bliver faktisk et af de få multiplatformspil, der kun tilbyder forbedringer til den ene platform.

I en meddelelse udleveret til Windows Central slår Private Division nemlig fast, at hvorimod der tilbydes 4K på Xbox One X, så er der "no enhancements for PS4 Pro."

Er dette forståeligt, eller synes du ikke at det er i orden?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage