Der har længe gået rygter om at Cryptic, udvikleren bag Champions Online og Star Trek Online, arbejder på et nyt MMO baseret på Dungeons & Dragons og Forgotten Realms-verdenen (samme spilverden som Baldur's Gate og Neverwinter Nights foregår i).
Nu har Cryptics Bill Roper afsløret at udvikleren arbejder på et nyt MMO-spil, men vil ikke sige noget om hvilken licens det eventuelt er baseret på.
"Det kan jeg ikke gå ind i, men det er rigtigt at vi arbejder på et nyt spil", siger Roper til MMORPG.com. "Vi annoncerer ikke noget før til sommer, og vi er stadig langt fra en udgivelse. Men jeg kan sige at det er et spil og en franchise som vi er meget begejstrede for".