Gran Turismo 5 til oktober?

Amerikansk kæde sætter dato
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-10

Hvornår udkommer Gran Turismo 5? Efter eget udsagn ved udviklerne det knap nok selv, men det har ikke forhindret en amerikansk butikskæde i at klistre en udgivelsesdato på spillet.

På Costcos hjemmeside kan man lige nu forudbestille Gran Turismo 5 (hvis man altså bor i USA), med løfte om at spillet udkommer den 27. oktober. Om det blot er et skud i tågen, eller om Costco ved noget vi andre ikke gør, er uklart.

Generelt er Gran Turismo 5 et spil omgærdet af usikkerhed. Chefudvikler Kazunori Yamauchi sagde for nyligt at spillet var 90% færdigt. Men det sagde han også tilbage i januar, hvilket foranlediger os til at tro, at udviklingen enten er gået i stå, mållinjen er blevet rykket, eller også er Yamauchi bare jævnt dårlig til procentregning.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage