Mafia II er 15 timer langt

Det siger udvikleren i hvert fald
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-10

Det vil tage omkring 15 timer at gennemføre Mafia II, hvis man skal tage Alex Cox fra 2K Games' ord for gode varer. "Jeg vil tro at den kritiske sti (critical path, -Red) tager omkring 15 timer, måske lidt længere. Det er en god længde, nok til at føles episk, men ikke så langt at man begynder at kede sig", siger han til Xbox World.

Præcis hvad betegnelsen "critical path" dækker over, det ved vi ikke helt, men vi tolker det sådan at han mener hovedhistorien i spillet. Altså kan Mafia II klares på 15 timer, hvis man ignorerer sidemissioner og den slags.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage