Halo 2 er endeligt lagt i graven

Den sidste spiller er faldet
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-11

Sidst i april skrev vi om 13 ædle Halo 2-fans, der holdt liv i spillets multiplayer-del, til trods for at Microsoft havde lukket ned for de originale Xbox Live-servere, og spillet derfor ikke burde kunne spilles online.

Men nu er det slut. Den sidste spartaner er faldet. Siden vi først omtalte de 13, er de stille og roligt faldet fra på grund af ustabile internetforbindelser, overophedede konsoller, og andre eksterne faktorer. Tidligt i morges dansk tid var det så endeligt slut.

Apache N4SIR blev den sidste Halo 2-spiller på Xbox Live. Vi kondolerer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage