Capcom er som bekendt på lidt af en rutsjebanetur lige nu, hvor de oplever succes efter succes. Det skyldes blandt andet deres remake af Resident Evil 2, og at de bragte Devil May Cry-serien tilbage fra dvale med Devil May Cry 5. Netop disse to successer har gjort, at virksomheden fremadrettet netop vil fokusere på denne form for spiludvikling.
I deres store Integrated Annual Report fremgår det nemlig, at virksomheden nu vil sætte flere ressourcer af til udviklingen af store remakes, og "Franchise Revivals".
Capcom har ikke nævnt specifikt hvilke serier de er interesserede i at bringe tilbage, naturligvis er der stadig rygter om et remake af Resident Evil 3, samt en genoplivning af Dino Crisis.
Hvad ønsker du at se?