"Unreal Engine 4 bliver størst"

Epic ser lyst på fremtiden
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-12

I et interview med Edge Online fortæller Epics chef Mike Capps at udvikleren ser lyst på fremtiden. Epic har arbejdet på Unreal Engine 4 siden 2003, og man regner med at blive endnu mere dominerende i næste generation, end man har været i denne med Unreal Engine 3 (grafikmotoren der blandt andet driver Gears of War-serien).

På spørgsmålet om hvorvidt man er bekymret over Crytek og deres grafikmotor Cryengine 3, svarer han først lidt ydmygt: "Ærlig talt har jeg masser af respekt for de gutter. Jeg kender mange folk, der arbejder der - og jeg har endda ansat nogle af dem", siger Capps.

Der slutter høflighederne dog også: "Det er svært for os at vurdere deres position", fortsætter han. "De har positioneret sig som 'vi er på konsoller, tryk på én knap og dit spil er fantastisk på alle tre platforme'-motoren. Crysis Warhead skulle have været ude i 2008, og skulle være deres første store konsolspil, men så droppede de fuldstændig konsol-udviklingen fra Cryengine 2, og så havde vi pludselig en ny motor. Så de har endnu ikke udsendt et spil til Xbox 360, mens vi er fem år inde".

Capps fortsætter: "Det overrasker mig at folk tager dem alvorligt som udviklere er tværplatformsmotorer. Vi ved ikke hvordan man konkurrerer mod et firma, der ikke har udsendt noget produkt endnu. Det er alt sammen potentiale, så vi ser tiden an".

Epics flagskib, Unreal Engine 3, er grafikmotoren bag det kommende Gears of War 3.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage