Assassin's Creed: Brotherhood

15 timers action med Ezio
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-12

Så har Ubisoft endelig annonceret Assassin's Creed: Brotherhoods eksistens officielt. Samtidigt meddeler udgiveren at spillets singleplayer-del kommer til at vare omkring 15 timer, og blandt andet indebærer at man skal træne nye snigmordere.

Assassin's Creed: Brotherhood udspiller sig i Rom, som var en pulserende storby i 1400-tallet, hvilket Ubisoft lover at spillerne vil kunne mærke. Tanken er, at man skal kunne være med til at forme byen, stige i social status og udføre opgaver for diverse faktioner.

Da Vinci, Machiavelli og Caterina Sforza vil optræde i spillet, sammen med nye våben og hjælpemidler som giftpile, faldskærme, skjulte knive og skydevåben.

Udover kampagnen indeholder spillet også en multiplayer-del, udviklet af Ubisoft Annecy, der også stod bag online-delen i Splinter Cell: Chaos Theory. Her vil man kunne vælge mellem flere klasser og specialvåben. Spillet udkommer sent i år, og der vil komme flere oplysninger om spillet under E3.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage