Call of Duty: Black Ops-detaljer

Saftig info fra amerikansk blad
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-17

Endelig har vi fået nogle konkrete detaljer om Treyarchs kommende Call of Duty: Black Ops. Det er det amerikanske blad Official Xbox Magazine, har fået et smugkig på spillet, og driftige Call of Duty-fans har ikke været sene til at lægge oplysningerne på nettet.

Blandt andet fortæller bladet, at man i Call of Duty: Black Ops får lov at flyve i helikopter - fra pilotsædet. Man kæmper som del af en tophemmelig styrke, og flere missioner vil involvere kamp mod den nordvietnamesiske hær.

Der kommer til at være en dedikeret co-op-funktion med egne baner, matchmaking er forbedret for at gøre det lettere at spille med venner, multiplayer-delen har været under udvikling så tidligt, at nogle af banerne har dannet grundlag for spillets singleplayer-del. Treyarch overvejer om der skal være en beta-test inden spillets udgivelse.

Generelt er OXM meget begejstrede over det de har set, og sammenligner det spring, Treyarch har taget fra Call of Duty: World at War til Black Ops, med det spring som Infinity Ward tog fra Call of Duty 2 til Modern Warfare. Lovende ord.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage