I et interview med tyske Gaming Media har Nintendos Shigeru Miyamoto fortalt lidt om fremtidsplanerne for Zelda. Miyamoto mener at Zelda er blevet for kompliceret at spille, og har blandt andet arbejdet med at gøre styringen mere intuitiv og tilgængelig for alle.
Ellers har der været fokus på to ting under udviklingen, nemlig at lave noget, der både er nyt og overraskende, men som samtidigt tilfredsstiller gamle Zelda-fans. Normalt plejer Nintendo først at lave en Zelda-trailer, hvorefter Miyamoto tilpasser spillet til den. Denne gang har man vendt den tilgang på hovedet og skabt spilmekanikken først, og derefter lavet en E3-trailer.