Under årets E3-messe afslørede Microsoft, at den kommende Scarlett-konsol ikke bare er bagudkompatibel med Xbox One-spil, men også alt det udstyr man nu måtte have til sin nuværende konsol. Efterfølgende opstod der dog en smule forvirring omkring om hvorvidt dette i virkeligheden gjaldt for alt udstyr, eller nogle udvalgte få ting.
Men nu ved vi med absolut sikkerhed, at samtlige controllere virker på Scarlett. For at fjerne noget af forvirringen har Xbox Accessories Product Manager, James Shields, bekræftet via Twitter, at samtlige Xbox One controllere virker til Scarlett.
"Yep - all Xbox One controllers!"
Det betyder at det ikke kun gælder den nyeste generation af Xbox One controllere, såsom den nye Elite Series 2, men samtlige.
Gør det en forskel for dig, eller skifter du alligevel dine gamle ud med nye?