SWTOR: de avancerede klasser

Ny Star Wars: The Old Republic-info
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-17

Bioware har på den officielle The Old Republic-blog luftet nogle flere detaljer om spillets system for avancerede klasser, der blev afsløret i sidste uge.

På et tidspunkt på sin vej gennem Star Wars: The Old Republic vil man få muligheden for at specialisere sig med én af to avancerede klasser, der bygger oven på den klasse, man valgte da man skabte sin karakter i spillet.

Den avancerede klasse giver adgang til nye evner, rustningstyper og våben, og vil også give en række "rolle-definerende" evner.

Når man har valgt, får man også adgang til to nye skill-træer, hvilket altså giver mulighed for yderligere specialisering inden for specialiseringen. Samtidigt vil der være en række delte evner, der er til rådighed uanset hvilken advanceret klasse, man vælger. Se den officielle blog for flere detaljer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage