Vi skrev i går hvordan flere svenske butikker havde prissat Natal til omkring dkr. 1200. Nu har Microsoft kommenteret, og kalder den formodede pris på den bevægelsesfølsomme controller for "ren spekulation".
Det er Aaron Greenberg, der er Xbox 360 product manager hos Microsoft, der er afsender på kommentaren. "Vores partnere i detail-handlen er endnu ikke bekendte med prisdetaljerne for Project Natal, og enhver pris på forudbestillinger er ren spekulation", siger han.
Microsoft forventes at give flere detaljer om lanceringen af Natal, såsom pris og tidspunkt, under deres pressekonference på E3