Dato for Splinter Cell-DLC

Mere co-op den 27. maj
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-18

Ubisoft har meddelt at den såkaldte Insurgency Pack til Splinter Cell: Conviction udkommer den 27. maj. Pakken indeholder fire nye baner til deniable ops-spiltypen, der også kan spilles i co-op.

Banerne foregår på henholdsvis en havn i San Francisco, en kirkegård i New Orleans, et fængsel i Portland og et skjult forskningskompleks i Salt Lake City.

Pakken kommer til at koste 800 Microsoft Point (kr. 72) på Xbox 360, mens prisen på PC endnu ikke er fastsat.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage