Epics Mike Capps taler rent ud af posen omkring Gears of War-producentens udvikling de seneste år. Han siger at problemet med piratkopiering på PC er den direkte årsag til at Epic i dag fokuserer så meget på konsol.
Hvis du besøgte vores kontorer for seks år siden, ville du se et PC-firma. Vi lavede én lanceringstitel på PS2, og ellers var alt andet PC. I dag bliver vi spurgt, hvorfor hader I PC? I er blevet en konsol-eksklusivt udvikler", siger han til Edge Magazine.
"Og hvorfor er det blevet sådan? Fordi pengene er på konsol", fortsætter han.
"Vi laver stadig spil til PC, og vi elsker stadig PC, men vi har allerede set konsekvensen af piratkopiering: det har dræbt en masse uafhængige udviklere, og har ændret vores forretningsmodel drastisk", siger Capps.
"Det kan godt være at Facebook vil redde PC-spil, men det kommer ikke til at ligne Gears of War", runder han af.