Mass Effect 2 Overlord-billeder

Første glimt af den næste DLC-pakke
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-18

Bioware har udsendt en lille stak billeder fra den næste DLC-udvidelse til deres monsterhit Mass Effect 2, kaldet Overlord. Pakken tilføjer fem nye baner, der tilsammen fortæller én historie på én planet.

Ifølge den officielle beskrivelse sendes Shepard og kompagni afsted for at efterforske en Cerberus forskningsbase, der pludselig ikke giver lyd fra sig. De finder en base overrendt med Geth, hvor den eneste menneskelige overlevende, chefforsker Archer, afslører et hemmeligt forsøg, der gik ud på at fusionere mennesker og kunstig intelligens.

Forsøget er (selvfølgelig) gået galt, og en ny skabning, kaldet VI Overlord, har overtaget basen, og angriber andre Cerberus-baser ved hjælp af al den teknologi, som den kan finde.

Pakken kommer til at koste 560 Microsoft Points, eller ca. kr. 50, og udgivelsesdatoen er endnu ikke fastlagt. Se de nye billeder nedenfor.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage