Indrømmet, det meste af redaktionen er forgabte i Rockstars Cowboy-sandkasse, og denne skribent er ingen undtagelse.
Heste er naturligvis en stor del af Red Dead Redemption, og derfor tænkte vi at en mini-guide kunne være på sin plads. Skulle du have andre tips og tricks at dele omkring hestene i spillet, er du velkommen til at tilføje disse i kommentarfeltet.
Før du overhovedet kan give dig i lag med at fange heste, skal du dog have klaret din femte mission (Wild Horses, Tamed Passions) hos Bonnie. Først da bliver du udstyret med en lasso, og kan gå på jagt efter netop din favorithest.
Du kan kun eje én hest ad gangen, dog vil du så snart du har købt skødet på din hest, kunne aktivere denne i menuen såfremt hesten dør (dette gælder også krigshesten, der følger med samlerudgaverne af spillet, her kan du finde skødet i menuen fra begyndelsen). Din hests udholdenhed (stamina) bestemmer, hvor meget du kan presse dyret, før det stejler og forsøger at kaste dig af. Jo længere tid du beholder den samme hest, desto mere udholdende bliver den.
Når du har tæmmet en hest, skal den tøjres, før den er registreret. Og husk så, hvis nogen skulle prøve at stjæle din hest, er et pift nok til at kaste vedkommende af, hvorefter et velplaceret nakkeskud nok burde lære vedkommende et eller andet om personlig ejendom. Skulle du ramme hesten i stedet, så fortvivl ikke: skin krikken og så er der lidt ekstra dollars på kontoen.
Herunder kan du se en ganske god liste over forskellige typer heste i Red Dead Redemption. Denne liste er sammensat af achivement-jægeren "nfntjy". Hestene har udover navne også fået betegnelserne langsom, normal eller hurtig. Så hvis det ikke er achievements eller thropies du jagter, men den perfekte ganger, kan du nu komme godt fra start.
God jagt!







<bild>Hungarian Half-bred - hurtig</bild>
<bild>Infested Ardennais - langsom</bild>
<bild>Jaded Tersk - langsom</bild>
<bild>Kentucky Saddler - hurtig</bild>
<bild>Lusitano - normal</bild>
<bild>Lusitano Nag - langsom</bild>
<bild>Painted Quarter Horse - normal</bild>
<bild>Painted Standardbred - normal</bild>
<bild>Quarter Horse - normal</bild>
<bild>Standardbred Pinto - normal</bild>
<bild>Tersk - normal</bild>
<bild>Tobiano Pinto - normal</bild>
<bild>Turkmen - normal</bild>
<bild>Welsh Mountain - normal</bild>
<bild></bild>