Vi skrev i pinsen om rygterne om, at J Allard, en af hovedkræfterne bag Xboxen, var på vej væk fra Microsoft. Nu er det så blevet officielt: I en fondsbørsmeddelelse har Microsoft annonceret, at ikke bare J Allard stopper hos software-giganten, men at Robbie Bach, der ligeledes har været blandt Xboxens spidser, også takker af.
Bach er endegyldigt færdig hos Microsoft, og siger at han forlader firmaet for at bruge mere tid med sin familie, og for at fokusere på sit non-profit-arbejde.
J Allard holder dog stadig forbindelserne til det selskab, hvor han arbejdet i 19 år, da han fremover skal fungere som ekstern rådgiver for Microsofts administrerende direktør, Steve Balmer.
Begge herrer stopper i Microsoft til efteråret.