Pac-Man-logo kostede millioner

I tabt arbejdstid, altså
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-26

I anledning af det Pac-Mans 30 års fødselsdag, ændrede søgemaskinen Google for nylig deres logo til en spilbar klon af det klassiske arkadespil. Og den lille browser-baserede udgave af spillet var så populær, at den har kostet et trecifret millionbeløb i tabt arbejdstid, vurderer et engelsk firma.

Ifølge firmaet Rescue Time forlængede det lille spil den tid, deres brugere i gennemsnit brugte på søgemaskinen, fra 11 til 24 sekunder. Det lyder måske ikke af meget, men ekstrapolerer man tallene fra de 11.000 Rescue Time-brugere til de 504 millioner mennesker, der dagligt bruger Google, har Pac-Man-spillet kostet $120 millioner (kr. 725 millioner, eller trekvart milliard) i tabt arbejdstid.

Og deraf kan man vel konkludere, at selv om Pac-Man har 30 år på bagen, så holder det stadig den dag i dag.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage