Google afslørede under den aller første Stadia-præsentation, at ikke bare er de interesserede i at sikre partnerskaber med store tredjeparter til tjenesten, de vil også udvikle eksklusiv software fra bunden af til Stadia fra deres helt egne spilstudier.
Præcis hvor mange vides ikke, men tidligere Ubisoft-udvikler Jade Raymond indtog da scenen for at afsløre, at hun skulle lede dette initiativ. Nu ser vi de første resultater. Som det er blevet afsløret igennem en pressemeddelelse (via Engadget) er det første dedikerede førstepartsstudie blevet åbnet i Montreal, hvor Raymond selv skal lede flere projekter.
Her er det meningen at studiet skal "produce exclusive, original content across a diverse portfolio of games." Ja, det lader til at bredde er i højsædet her, og studiet er tilsyneladende ikke dedikeret til én bestemt genre, eller serie.
Dette er det første af flere studier der åbner under "Stadia Games and Entertainment"-divisionen.