To af de mest roste spil på PlayStation 2 var Ico og Shadow of the Colossus, begge skabt af spildesigneren Fumito Ueda og hans hold Team ICO. Desværre var begge titler også relativt oversete, men det vil Sony ifølge rygterne nu rode bod på.
I stil med God of War Collection-pakken står de to nyklassikere til at blive genudgivet på PlayStation 3, i én samlet pakke med opdateret HD-grafik. Hvornår pakken eventuelt udkommer, vides dog ikke endnu.
Det er spilsiden VG247, der har fået nys om rygterne - og af en eller anden grund har de valgt at fortælle om dem i form af en ret bizar fuldemandsberretning fra en begravelse. Tilsyneladende har vores engelske kolleger røger crack.
Men vi krydser fingre for at rygtet taler sandt. Næste spil fra Team ICO er i øvrigt The Last Guardian, der ser rigtig lovende ud.