De nye konsoller der ankommer om et års tid bliver uden tvivl meget kraftigere end de eksisterende - det er jo lidt pointen, men debatten har altid været præcis hvor meget vi egentlig taler om, og hvilken er hurtigst og bedst?
Sony er dog allerede begyndt at prale en smule med PlayStation 5, for i et jobopslag referer de til platformen som "the upcoming world's fastest console". Dette er blevet spottet ovre på ResetEra, og dukkede originalt op i et jobopslag som Sony har slået op, hvor de leder efter en Senior Cloud Engineering Manager.
"You will be managing distributed systems that are powering 100+ million PS4 consoles that deliver immersive gaming experiences. You will also be one of the leaders of an elite team that is super excited to launch the upcoming world's fastest console(PS5) in 2020. You will love working at PlayStation if you have a strong passion for systems, availability, and resiliency."
Det er måske lige hurtigt nok. Vi kender trods alt ikke de konkrete specifikationer endnu på hverken PS5 eller Scarlett.