Godt nyt til hungrende fodboldspilfans. Betatesten af EA's kommende gratis-indspark i FIFA-serien, kaldet FIFA Online, er i dag blevet åben for alle. For at prøve spillet, skal du altså bare drible forbi spillets officielle side og oprette en konto.
FIFA Online byder blandt andet på 30 ligaer, 500 klubber og over 15.000 spillere, og mulighed for at forbedre sit hold og sine spillere ved at købe items i spillets butik.
FIFA Online udkommer officielt i juni, og det ser ud til at den åbne beta vil køre frem til da.