Ex-MS-mand: Natal vil fejle

Mener Microsofts strategi er forkert
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-27

Spilbranche-veteran og tidligere studio manager Scot Bayless har ikke megen fidus til Natals muligheder for succes, og mener enheden vil blive et flop, hvis ikke Microsoft ændrer strategi.

Bayless har tidligere arbejdet hos blandt andet EA, Midway og senest Capcom, og var desuden en nøglemedarbejder i det hold, der stod bag lanceringen af Segas 32X-udvidelse til Mega Drive-konsollen i USA - en enhed, der heller ikke havde den store succes.

"Da jeg besøgte Microsoft i 2008 for at se Natal, spurgte jeg dem, hvornår integrerer i den i Xbox 360?" siger han til Retro Gamer. "Deres svar var, at de ser tiden an. I så fald vil I fejle, sagde jeg til dem".

Siden 32X-udvidelsens flop er det blevet vurderet, at enheden var hæmmet af kun at kunne sælges til eksisterende Mega Drive-ejere, og derfor ikke var tilgængelig for resten af markedet, så måske har Bayless fat i noget.

På den anden side forlyder det, at Natal vil blive solgt sammen med en Xbox 360 Arcade til nogenlunde samme pris som en Elite-model. Så måske kan den undgå 32X'erens triste skæbne alligevel.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage