Ingen LAN-spil i Starcraft II

Al multiplayer skal gennem Battle.net
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-28

Efter længere tids spekulation har Blizzard endelig bekræftet, at Starcraft II: Wings of Liberty ikke vil understøtte multiplayer over lokalt netværk. I stedet vil al multiplayer-spil kræve forbindelse til Internettet og Battle.net.

Ifølge Blizzards VP of game design Frank Pearce er beslutningen om at udelade LAN-spil taget for at skabe et "forenet community". "Vores mål er at sikre, at forbindelse til Battle.net giver en oplevelse, som spillerne vil have", siger han.

Singleplayer kan stadig spilles offline, men kun hvis man tidligere har logget ind på Battle.net og valideret sit spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage