Der har været rigeligt med Infamous 2-rygter den seneste tid. Dels har hovedpersonen Coles stemmeskuespiller David Sullivan twittet om at han arbejder med en fortsættelse, dels har Sony registreret varemærket Infamous 2 i forrige måned, og nu kommer den portugesiske udgave af Official PlayStation Magazine med en teaser om, at spillet vil blive afsløret i næste nummer.
Alt i alt er det tunge indicier, og vi vil blive meget overraskede, hvis Infamous 2 ikke er en af Sonys store annonceringer på deres E3-pressekonference om knap to uger.