The Outer Worlds ankommer på Switch næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-29

Vi har hele tiden vidst at The Outer Worlds, der netop er udkommet på PlayStation 4, Xbox One og PC, også ville lande på Nintendo Switch, men præcis hvornår har været et helt andet spørgsmål, et som hverken Obsidian, Virtuous (der håndterer udviklingen) eller Private Division har ville svare på.

Men det har de gjort nu - på en måde om ikke andet. I en ny pressemeddelelse bekræfter de nemlig, at de planlægger at udgive Switch-udgaven i 2020.

Nej, nærmere kommer vi det desværre ikke, og det vides heller ikke præcis hvilken teknisk tilstand Switch-versionen er i.

Vil du spille det på Switch?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage