Da de første concept-art-billeder fra det kommende Epic Mickey dukkede op, vakte de stor opsigt. Et dystert men flot univers, der blandede klassiske Disney-figurer med steampunk-inspiration, var noget man ikke havde set før.
Men de screenshots fra spillet, der sidenhen er kommet frem, er gået i en anden og lidt mere ordinær retning, til manges skuffelse. Og måske også til udviklerens, hvis de seneste rygter har noget på sig.
Det forlyder nemlig at man er gået tilbage til tegnebrættet, og har givet Epic Mickey et nyt look, der er langt mere i tråd med de oprindelige skitser. Det "nye" Epic Mickey vil angiveligt blive vist frem på E3. Vi krydser fingre for at man har ramt den originale stil igen, for de første billeder vidnede om stort, stort potentiale.
Har du aldrig set de første koncept-art-billeder, så tjek dem nedenfor.


<bild>Robotfedtmule er for sej. Jeg vil spille et spil med Robotfedtmule!</bild>