For ikke så lang tid siden kunne vi vi, og andre medier, rapportere, at det så ud til at EA var ved at påbegynde et samarbejde med Valve om at få deres spil ovre tilbage på Steam, efter at have været eksklusivt tilgængelige på Origin i lang, lang tid.
Dette samarbejde er nu officielt blevet bekræftet via et nyt indlæg på EA's hjemmeside.
EA's spil fremadrettet er ikke længere eksklusivt tilgængelige via Origin-butikken, men kan fremadrettet købes fra Steam. Det lader dog til, at Origin stadig kræves for at spillene faktisk kan starte.
Det hele sparkes i gang med Star Wars Jedi: Fallen Order, men andre ældre titler bliver også tilgængelige i løbet af "de kommende måneder", såsom The Sims 4 og Battlefield V. EA's abonnement, Origin Access, vil også ankomme til Steam som den første "game subscription service" på platformen, og det sker i foråret.