Og hermed den sidste store nyhed fra EA's store investormøde, som blev afholdt i forbindelse med offentliggørelsen af deres kvartalsrapport for nylig. Her fandt vi ud af at der faktisk er flere Star Wars-projekter efter Star Wars Jedi: Fallen Order, og selvom visse Gamereactor-brugere allerede har udtrykt, at de ikke ønsker at se mere Battlefront, så giver det ellers god økonomisk mening.
EA pointerede nemlig under mødet, at Battlefront-serien, til trods for de mange kontroverser omkring de to kapitler, faktisk har solgt hele 33 millioner eksemplarer.
Denne bid information gravede Daniel Ahmad ud af rapporten, og dette tal indeholder fysiske og digitale eksemplarer af begge spil.
Som resultat er der store forventninger til Fallen Order, som forventes at sælge 6-8 millioner eksemplarer inden marts 2020. Tror du at Battlefront III er på vej?