EA ønsker som bekendt ikke at følge den traditionelle rytme med Battlefield-serien, og har valgt at udskyde det næste kapitel ind i 2021, og i den forbindelse slog de for nylig fast, at Apex Legends i stedet bliver deres store fokus i skydespilsgenren, og det er faktisk ikke helt svært at se hvorfor.
For spillet er fortsat uhyre populært, og har formået at gro en gigantisk, loyal fanbase verden over, og denne fortsætter faktisk med at vokse. Under deres seneste investormøde bekræftede EA faktisk, at Respawn-spillet har samlet over 70 millioner spillere.
Det er stadig ikke helt lige så meget som eksempelvis både Fortnite og PlayerUnknown's Battlegrounds formår at samle, men det er imponerende, og så bare på under et år.
Spiller du stadig Apex Legends?