Activision går nye veje

Giganten vil hjælpe nye spil på vej
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-06-03

Activision kunne tidligere i dag meddele at de i fremtiden vil understøtte de såkaldte "indie games" med deres eget tiltag. "Activision Independent Games Competition" vil således byde på en førstepræmie på 175.000$ til det studie med det mest imponerende spil, samt 75.000$ til anden pladsen.

Pengene skal naturligvis bruges til at færdiggøre spillene, og mon ikke det også giver Activision retten til at udgive spillene?

Dave Stohl, executive vice president hos Activision udtaler om tiltaget:
"This competition underscores our commitment to supporting the creative spirit and innovation of developers, " og fortsætter  "I started my career as a software developer, so this opportunity is something I'm personally very proud to offer to the industry's young visionaries."

Selvom Activision virker som om de kommer en smule sent til festen, og at konkurrencen stadig kun er forbeholdt det amerikanske marked, håber vi på at tiltaget vil bringe nogle originale spil på banen fra den mastodontiske udgiver.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage