LOTR Online bliver gratis at spille

Dropper abonnementet til efteråret
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-06-04

Spiludvikleren Turbine har meddelt, at deres MMORPG Lord of The Rings Online til efteråret dropper den månedlige betaling og bliver gratis at spille.

I stedet for abonnementet vil spillere fremover kunne hente og spille spillet gratis, og købe sig til udvidelser, pakker med nye quests, items og konto-ydelser fra spillets nye online-butik. Samtidigt kan man også købe sig til særlig VIP-status, der giver adgang til en række muligheder, som gratister ikke får.

En beta-test af den nye model starter den 16. juni, som du kan tilmelde dig på spillets officielle side. Her kan du også finde en FAQ, der viser forskellene på VIP'er og gratis-spillere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage