Halo-veteran skal designe karakterer i Metroid Prime 4

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-11-01

Helt tilbage i januar afslørede Nintendo, at udviklingen af det længe ventede Metroid Prime 4, der i nogle år have været undervejs ovre hos Bandai Namco, ikke havde mødt deres standarder, og at de derfor forsinkede spillet på ubestemt tid, og genstartede udviklingen med Retro Studios ved roret.

Det vides altså ikke hvor langt udviklingen er henne, men vi ved dog at de nu har hyret lidt af en veteran til at designe spillets karakterer. Som Video Games Chronicle siger så har Kyle Hefley, der har arbejdet for 343 Industries i ni år, og har været med til at skabe Halo 4, Halo 5: Guardians og noget af Halo Infinite, nu er en del af Retro Studios.

Mere specifikt er han Studio Lead Character Artist, og han skal arbejde på Metroid Prime 4. Dog er der ingen indikationer om hvordan spillet ser ud, eller hvornår vi kan regne med at se mere til det.

Glæder du dig til Metroid Prime 4?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage