Misforståelse omkring Alan Wake

Ingen tredje udvidelse på vej
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-06-07

I sidste uge skrev vi, at Remedy havde afsløret, at der vil komme en tredje DLC-udvidelse til Alan Wake, udover de to, der allerede er annonceret.

Men det var en misforståelse, forklarer udvikleren nu på deres officielle forum. Misforståelsen opstod, da Remedys Matias Myllyrinne i et interview fortalte, at der ville komme endnu en udvidelse i år - men her hentydede han til udvidelsen "The Writer", som vi allerede vidste var på vej.

Remedy vil ikke udelukke at der kommer flere udvidelser, men det afhænger blandt andet af, hvordan de to første bliver modtaget. Den første af disse, kaldet "The Signal", udkommer 27. juli, og er gratis for alle, der har den kode, der fulgte med til spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage