F.E.A.R. 3 uhyggeligste nogensinde

Om ikke andet ifølge udvikleren
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-06-07

Hold på hat og briller. Udvikleren bag F.E.A.R. 3 siger, at spillet er det mest uhyggelige, der nogensinde er lavet. Både Dead Space og Silent Hill er blevet overhalet indenom, hvis man skal lead system designer Parker Hamiltons ord for gode varer.

Til CVG siger han: "F.E.A.R. 3 vil fortsætte seriens tradition med at skræmme livet af spillerne gennem ubehagelige stemninger og uforudsigelige begivenheder".

"Om man spiller sammen med en ven eller alene i mørket, vil vores generative system holde spillerne på dupperne", fortsætter Hamilton.

Det er store ord, men måske har udvikleren Day 1 Studios noget at have det i. Blandt andet har gyserfilmslegenden John Carpenter været med til at skrive historien, sammen med 30 Days of Night-forfatteren Steve Niles.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage