Super Meat Boy

En ny bonusfigur er klar
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-06-08

Hvis du ikke allerede har hørt om Super Meat Boy, kan vi hurtigt fortælle at det er et kommende platformsspil til WiiWare, Xbox Live Arcade og PC, med en skyhøj sværhedsgrad, samt den slags gameplay hvor hver bane kræver pixelperfekte hop og masser af forsøg for at gennemføre.

Foruden hovedpersonen Meat Boy, vil spillet og give spillerene mulighed for at træde i skoene som Tim fra Braid, Commander Video fra Bit.Trip-serien samt rumvæsenet fra Alien Hominid. Nu er en ny figur dog kommet til, og på spillets officielle blog afsløres det at hovedpersonen fra indie-spillet "I Wish I were the Moon" også vil være del af spillet.

Super Meat Boy kunne meget vel blive et af årets indie-darlings, og vi håber derfor at have en anmeldelse klar snarest mulig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage