Udgiveren Take-Two har netop aflagt kvartalsregnskab, og det betyder at der er kommet nogle interessante tal frem. Blandt andet har Red Dead Redemption allerede rundet 5 millioner solgte eksemplarer, siden spillet udkom den 21. maj.
Take-Two siger at de "konservativt" forventer at Red Dead Redemption vil have en lang periode med godt salg, blandt andet på baggrund af DLC-udgivelser sommeren over. Den første af disse, den gratis Outlaws to the End-pakke, der tilføjer seks co-op-missioner, udkommer den 22. juni.