Max Payne 3 forsinket igen

Skal være helt perfekt
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-06-09

Take-Two har afsløret at deres kommende Max Payne 3, i modsætning til tidligere løfter, ikke udkommer i dette regnskabsår. Det betyder at spillet tidligst vil ramme butikshylderne i november måned, hvor Take-Twos næste regnskabsår starter, eller måske endda først i 2011.

Take-Two medgiver at forsinkelsen langt fra er ideel, men Red Dead Redemptions store succes har understreget vigtigheden i, at et spil får det mest optimale udgivelsestidspunkt, lyder det.

Max Payne 3 blev først annonceret til at udkomme i 2009, og blev senere udskudt til sidste kvartal af 2010. Nu er det altså blevet forsinket igen. Ifølge Take-Two er udviklerne hos Rockstar fokuserede på at gøre spillet til den bedst mulige oplevelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage