Skal vi tro Microsoft og Sony er Natal og PlayStation Move begge den næste store ting, og kan sammenlignes med en helt ny konsollancering. Men det lader ikke til at spillere verden over er enige i den vurdering, ifølge en frisk undersøgelse fra OXD. Kun 8% af Xbox 360-ejere siger at de er sikre på at de vil købe Natal, mens 6% af PlayStation 3-ejere mener at Mover er noget for dem.
Oven i hatten ser det ud til at både Microsoft og Sony har en del PR-arbejde foran sig. Kun små 15% af konsolejere kender nemlig til de nye styreformers eksistens.