Efter de lagde Tony Hawk-serien bag sig, er det nok Guitar Hero vi først og fremmest associerer Neversoft med. De har nu slået stillinger som banedesignere på et nyt actionspil op, og følgende kan læses i jobopslaget, som Superannuation har fundet:
"Neversoft Entertainment, lokaliseret i Woodland Hills, CA, er for tiden på udkig efter erfarne spildesignere til at arbejde på et nyt action-skydespil. Har du lidenskab for design, og kan du skabe realistiske baner ved at give liv til koncepttegniner, så er det dig vi leder efter".
Hvilket actionspil, der er tale om, kan vi kun gætte på. Gun 2, måske?