Ingen PC-planer for Red Dead

Nedslående besked fra Rockstar
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-06-11

Rockstar meddeler at de "ingen aktuelle planer" har for en PC-version af Red Dead Redemption. PC-ejere har altså lange udsigter til at ride alene over prærien i skikkelse af pistolmanden John Marston. Og det til trods for at en kontorstol giver en langt mere autentisk oplevelse af at sidde i en saddel, end nogen sofa kan.

Er man den optimistiske type, kan vi dog give et lille glimt af håb. Rockstar sagde nemlig noget lignende om Grand Theft Auto IV, og blev ved med at sagde det, lige indtil den dag hvor de både annoncerede PC-version og udgivelsesdato for den.

Lazlo fra Rockstar, der optræder som radiovært i flere GTA-spil, og også har stået for indspilning af en pæn del af dialogen i Red Dead Redemption, har tidligere sagt, at en PC-version nok først blev aktuel, når de har tjent udviklingsomkostningerne fra konsol-udgaverne ind igen. Eftersom spillet allerede har solgt over 5 millioner eksemplarer, er de nok ved at være der...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage