Capcom meddeler at det verdensberømte herreblad Playboy vil være at finde i deres kommende zombiespil Dead Rising 2. Spillere, der finder et eksemplar af bladet i spillet, vil få en "unik og særlig opgradering" til hovedpersonen Chuck Greene.
Derudover vil man rundt omkring i spillet kunne se plakater og billboard-reklamer med forsider fra bladets 57 år lange historie. Playboy og andre blade vil være en del af spillets magasin-system, en videreudvikling af bogsystemet fra det første spil, der giver spillere forskellige bonusser, afhængigt af de blade de finder rundt omkring. Så vidt vi ved er Gamereactor desværre ikke blandt bladene.
I forbindelse med annonceringen har Capcom selvfølgelig udsendt lidt billeder af Playboys tilstedeværelse i Dead Rising 2. Se dem nedenfor.

<bild></bild>