The Witcher ankommer d. 20 december, og her introduceres vi for forfatter Andrzej Sapkowskis romanunivers på en helt ny måde, der naturligvis allerede er blevet udforsket af spilmediet i form af CD Projekt RED's populære spilserie. Vi har allerede hørt at Netflix satser meget på serien, og ønsker at investere i dens fremtid, men det er efterhånden noget tid siden.
Men det lader til at ambitionen om at fortsætte ikke mangler. I hvert fald siger seriens showrunner, Lauren Hissrich, at hun har planlagt hele syv sæsoners historie af The Witcher. Dette sagde hun i et interview med SFX Magazine (via PCGamesN).
"I've [mapped out stories] for seven seasons. Right now it's just about, 'how do you set up stories that really capture audiences for years at a time?' The worst thing we could do is put all of our energies just into season one, and not be thinking about where these characters can grow to."
Det lader til at Netflix, og holdet bag, har lagt energi i at undersøge hvordan disse karakterer kunne vokse over flere sæsoner, så måske de vil være tilbøjelige til at fornye serien tidligt næste år?