Valves meget omtalte Portal 2-relaterede E3-overraskelse blev leveret under Sonys pressemøde her til aften. Overraskelsen var denne: Portal 2 kommer også på PlayStation 3. Samtidigt viste Valves Gabe Newell den første trailer for spillet.
Newell nævnte også, PlayStation 3-udgaven af Portal 2 vil understøtte Steam Cloud. Præcist hvad det indebærer, uddybede han ikke, men vi kan forestille os at man kan tage sit savegame med sig mellem forskellige PS3'ere, og måske også med til PC. Automatiske opdateringer var en anden funktion, som Newell nævnte.
