Det sker ikke så tit at vi her på Gamereactor føler os nødsaget til direkte at reklamere for en konkurrent, men i denne situation er det "credit where credit is due", for Game Informer besøgte for nylig Blizzard for at optage masser af gameplay fra det kommende Diablo IV, gameplay der ikke er tilgængeligt andre steder.
I løbet af ugen kommer de til at udgive længere gameplay-gennemgange med en række af karaktererne, og vi starter med Barbarian.
Via dette link finder du hele 24 minutters gameplay fra starten af spillet, hvor de spiller som Barbarian. Det findes med og uden kommentarer henover.
Her får du måske den hidtil bedste ide om hvordan spillet fungerer. Hvad synes du?