Den kinesiske regering har tidligere ved en række lejligheder udvist skepsis omkring spilmediets effekt på den menneskelige psyke, og angiveligvis tager de såkaldt "Gaming Addiction" meget seriøst. Derfor har de over en række omgang strammet kravene for hvad der skal til for spil at blive certificeret til salg i landet, og nu tager de skridtet videre.
Som CNN skriver så har den kinesiske regering afsløret, at de fremadrettet vil placere et "udgangsforbud" på online-spil, der gør det ikke er muligt for dem under 18 at spille online imellem kl. 22 og kl. 08.
Ydermere bliver dem under 18 begrænset til 90 minutters spilletid online i løbet af de fem ugedage, og de kan spille yderligere tre timer i weekenden, eller på offentlige helligdage. De har også begrænset hvor meget der kan bruges på mikrotransaktioner og spil. 16-18 årige kan bruge cirka $57, altså 400 yuan, hvorimod dem der er yngre kan bruge halvdelen.
For at disse regler kan indføres skal forældre og deres børn nu registrere sig for at kunne spille online de fleste steder, og spiludviklere og udgivere skal overgive statistikker om deres spilleres vaner til regeringen.