På konsolmarkedet har 4K-opløsning været et fokuspunkt i årevis, og det er kun naturligt når nu fjernsyn har givet os faste forventninger om netop denne opløsning, og at streamingtjenester derigennem har fulgt trop. Men PC-spillere har som regel ikke rigtig haft brug for 4K, da de spiller på mindre skærmere, og at der generelt har været mere fokus på detaljegrader og billedehastigheder.
Det betyder, at til trods for det generelle fokus på 4K, så er det en lille skare af PC-spillere der faktisk benytter sig af den. TechRaptor har foretaget en stor test blandt alle de maskiner der spiller spil igennem Steam, der naturligvis holder trit med hvilken slags hardware disse maskiner bruger.
Herigennem er der kommet mere opdateret data om hvilken opløsning Steam-spillere verden over faktisk bruger, og her fremgår det at langt over størstedelen, faktisk 64,58% spiller i 1920x1080p. Dernæst kommer 2560x1440 med 4,95%.
4K, altså 3840x2160, fylder kun 1,74%, som er en del mindre end forfatterne bag undersøgelsen forventede.
Spiller du i 4K på PC?