Project Dust

Ubisoft med flere lækkerier til download
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-06-18

Selvom Eric Chahi's navn måske ikke nyder samme omdømme som eksempelvis Peter Molyneux og Shigeru Miyamoto, har manden stået bag nogle enorme spiloplevelser i form af det stilskabende Another World og Heart of Darkness.

Hr. Chahis næste projekt hedder Project Dust, og selvom arbejdet har foregået på det i længere tid, er det først nu lykkes en større udgiver at lave en udgivelsesaftale, og tjansen er faldet hos Ubisoft.

Selv beskriver Eric Chahi Project Dust som en slags spirituel efterfølger til Populous, hvor en primitiv verden hærges af naturkatastrofer, og hvor du som leder af et stammesamfund skal vende denne udvikling.

Project Dust er sat til udgivelse på både Playstation Network og Xbox Live Arcade i efteråret til næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage