Quantic Dreams medstifter Guillame de Fondaumière har på E3 udtalt til Gameinformer at udviklingen af det næste downloadbare indhold til Heavy Rain er udsat på ubestemt tid. Dette sker angiveligt efter ordre fra Sony om at fokusere alle kræfterne på udviklingen af Heavy Rain til Sonys bevægelsesfølsomme controller Move.
David Cage har tidligere udtalt at ønsket var at Heavy Rain skulle have kunnet styres med en bevægelsesfølsom controller, så det kommer næppe som den store overraskelse.
David Cage har tidligere fortalt Gamereactor at det allerførste koncept af Heavy Rain for fire år siden, var baseret på motion control.